Jeg husker tydeligt min 18 års fødselsdag, hvor jeg endelig blev gammel nok til selv at kunne køre bil. Eftersom jeg var begyndt at tage mit kørekort op til fødselsdagen, havde jeg det allerede i hånden da det endelig skete. Min far havde lovet mig, at min fødselsdagsgave ville være, at han ville betale halvdelen af min første bil! Så jeg var ellevild, og vi tog ud til den lokale bilforhandler for at se på mulighederne. Selvom jeg længe havde drømt om at få min egen bil, så havde jeg faktisk slet ikke overvejet hvilken slags bil jeg var på udkig efter. Jeg kendte knap nok noget til de forskellige bilmærker, og endnu mindre til de forskellige bilmodeller. For mig var det bare en drøm, at have mit eget transportmiddel ? så var det lige meget, om der stod Ford eller Toyota på den!
Men det gjorde det jo til lidt af en udfordring, at skulle vælge min første bil. Der er jo stor forskel på hvad de forskellige biler koster, og hver af dem har deres egne fordele og ulemper. Heldigvis var der en rigtig professionel og velinformeret sælger hos bilforhandleren, der tog sig tid til at snakke med mig om mine behov. Han spurgte ind til hvor jeg gik i skole, og hvad mine planer var bagefter. Eftersom jeg sandsynligvis ville komme til at arbejde et stykke væk fra min hjemby, forklarede han mig at det var værd at overveje en benzinøkonomisk bil med god affjedring, så de lange køreturer var både billige og behagelige. Vi snakkede frem og tilbage, og han hjalp mig på den måde med at identificere og forstå mine egne behov. Med baggrund i dem præsenterede han mig derefter for en række forskellige muligheder, og forklarede deres fordele og ulemper. Alle tre biler var også i en prisklasse, der tog højde for mig begrænsede budget. Alt i alt takker jeg den sælger for, at mit første bilkøb blev et jeg tænker tilbage på med stor tilfredshed.
Sådan er det desværre ikke altid nu om dage. Jeg stod overfor at skulle købe en ny bil, og denne gang havde jeg allerede lavet en masse overvejelser på forhånd. Jeg vidste at det var en Renault Megane eller tilsvarende model jeg ville have, og hvilket prisleje jeg kunne gå med til. Så jeg tog ned til bilforhandleren, og tænkte at det ville gå nemt. Men det var en lille privat bilforhandler jeg tog hen til først, og jeg har aldrig følt mig så dårligt behandlet. Sælgeren begyndte at vise mig alle mulige biler der intet havde at gøre med det jeg gerne ville have, og lod mig ikke få et ord indført. Han ignorerede fuldstændigt den pris jeg havde sagt jeg ville betale, og var tydeligvis bare på jagt efter den højest mulige kommission. Jeg gik i vrede midt i en af hans lange salgssætninger, og tog i stedet hen til Hessel, hvor jeg altid har fået en ordentlig behandling.
