Vitaminer er organiske stoffer som kroppen ikke selv kan danne. De indgår i cellerne som byggesten i meget små mængder. fx indgår A-vitamin i øjets synspigment og B-vitamin i stofskifte enzymer. D-vitamin fremmer optagelsen af calcium og derfor styrker knoglerne og tænderne. Nyfødte børn har stor knoglevækst og får derfor tilført D-vitamin. Solskin omdanner endvidere et stof i huden til D-vitamin.
Mineraler
Mineraler er uorganiske stoffer som kroppen behøver så som calcium til knoglerne, jern til hæmoglobin osv. Kroppen behøver mindst 20 mineraler af dem man har fundet. Efter behov inddeles i makromineral og mikromineral. Det første indgår fx Calcium hvor 800 mg pr dag er anbefalet. Mikromineral er jern hvor 10 mg. er anbefalet.
Fordøjelse
Fordøjelsessystemet har til opgave at nedbryde kostens bestanddele til mindre enheder som så kan optages fra tarmen og komme i blodet. Fordøjelsessystemet er Maven, tolvfingertarmen, tyndtarmen tyktarmen og endetarmen.
Munden; Det hele starter i munden ved at tænder kværker føden og spyt gør den blødere. Ved synkebevægelsen hvor sammentrækning i bølge af spiserøret fører maden ned i mavesækken.
Spyttet spytamylase bryder stivelseskæderne til mindre fragmenter på 5-10 enheder såkaldte dekstriner.
Mavesækken; Overalt i mavesækken sidder kirtelceller der udskiller en stærk sur væske med indhold af saltsyre. Mavesaften dræber de mikroorganismer der er kommet inde med kosten, dog er bakterier som salmonella resistente over for mavesaften. Mavesækken er omgivet af et tykt slimlag for at beskytte siderne. Mavesår får man hvis dette slimlag bliver for tyndt eller forsvinder. Æltningen af maden fortsætter. Når maden har den rigtige konsistens presses den gennem maveporten ned i tolfingertarmen.
Mavesyren neutraliserer spytamylasen så nedbrydningen af stivelsen går i stå.
Den lave pH medvirker at enzymet pepsin virker optimalt og spalter de lange kæder proteiner til korte kæder.
Tolvfingertarmen; navn efter dens bredde som er ca. 20 cm.
Enzymet bugspytamylase som udskilles fra bugspytkirtlen fortsætter nedbrydningen af stivelse ved at nedbryde det til maltose som består af 2 glukoseenheder. Maltase som udskilles fra celler i tyndtarmvæggen gør arbejdet færdigt og spalter det til 2 glukosemolekyler.
Galdesalte fra galde galdeblæren opløser fedtdråberne i maden til små partikler, så overfladen forøges. Derefter virker enzymet lipase som spalter fedtstof altså triglycerid til glycerol og frie fedtsyrer. Pepsin mister sin evne pga. den neutraliserende væske fra bugspytkirtlen. Fra bugspytkirtlen kommer så enzymet trypsin som kløver proteinerne til frie aminosyrer.
Tyndtarmen; 3-4 meter lang og lidt tykkere end en haveslange. Øverst i tyndtarmen udmunder bugspytkirtlen hvorfra en basisk væske med fordøjelsesenzymer produceres. Den basiske væske neutraliserer den sure vælling. Tyndtarmen optager hurtigt den nedbrudte kost i form af aminosyrer, monosakkarider og fedtsyrer ? fibre ryger dog videre ned i tyktarmen. Den er stærkt foldet med et areal på et parcelhus?s. Tyndtarmen består af en masse villi som består af adskillige celler som på deres overflade har en masse mikrovilli. Næringsstofferne trænger igennem tyndtarmvæggen ved aktiv transport af mikrvillierne.
Tyktarmen; ca. en meter lang og i den lever milliarder af bakterier, ca. et kilo. De lever af de næringsstoffer der ikke nåede at blive optaget. Bakterierne producerer forskellige vitaminer som biotin og K-vitamin. Desuden nedbryder de fibrene lidt. Tyktarmen optager også vand og derfor er fibrene lidt vigtig da de holder på vandet, så man undgår at få hård mave.
Endetarmen; Afføring bestående af vand, døde celler fra tarmvæggen og døde bakterier.
Fortsæt til:
Kost og Sundhed – Kulhydrater – fedtstoffer – Vitaminer/mineraler – blodsukker – mæthedsfornemmelse og slankekur
Vi anbefaler også en god psykolog århus
